Swing Pigalle er en klub for alle elskere af swingmusikken fra 20’erne og 30’erne. Her skal danses, lyttes og spilles swingmusik af højeste karat. Swing Pigalle har desuden sin helt egen swing-sextet. Og bliv ikke overasket over at støde ind i en tryllekunster, en stepdanser eller en veludstyret absinth-bar. Følg roligt den røde løber ind i syndens bule….

Six City Stompers består af unge talentfulde og anerkendte musikere som sætter et fantastisk højt musikalsk niveau og bidrager med et frisk pust til den traditionelle jazz scene. Til denne Swing Pigalle koncert præsentereres sangeren Bobo Moreno.
Bobo Moreno besidder som sanger stor alsidighed, et gode der har bragt ham vidt omkring i musikken. Siden sin opvækst har han været præget af soul, jazz og pop og har derved opnået en fortrolighed med de fleste musikalske stilarter. Bobo Moreno har sunget i de fleste kendte danske big bands, som Niels Jørgen Steens A-team og Monday Night Big Band, med Ib Glindemanns orkester, DR Big Band og ved flere lejligheder også med Randers Big Band. Han har således i al stilfærdighed udvikling sig til en kendt og anerkendt sanger med et stort publikum til følge.
Six City Stompers spiller overvejende vokaljazz, med den unge talentfulde crooner og saxofonist Mads Mathias i front, men også smukke instrumentale arrangementer. En del af musikken består af gyldne evergreens fra den amerikanske sangskat, men gruppens repertoire indeholder også egne numre. Deres glød og glæde kan tydeligt høres, og Six City Stompers er med deres alder og entusiasme med til at give scenen et frisk pust og tiltrække et bredere og yngre publikum.
Six City Stompers blev dannet i 2004, og har siden mest turneret i Skandinavien, men også i andre dele af Europa. De har spillet på de fleste danske jazzfestivaller, i store VEGA i København og været på landsdækkende tv i både Danmark (DR1) og Norge (NR1). Six City Stompers har også sat en ære i at deltage ved flere velgørenhedskoncerter til støtte for det trængte musik- og kunstnermiljø i New Orleans, efter orkanen Katrina.
www.myspace.com/sixcitystompers
Denne koncert er gjort mulig gennem fondstilskud fra Knud og Dagny Gad Andresens Fonden.
For kun 125 kr. kan du spise før aftenens koncert.
Før denne koncert kan du nyde dagens enkle ret på hvide duge under hyggelige forhold oppe i cafeén HERLUF. Her er tale om såkaldte braiser- eller gryderetter, som er afstemt årstidernes udbud. Hertil kan du vælge et godt glas vin. Efter måltidet kan du nyde en cocktail fra vores velassorterede bar inden du går nedenunder til aftenens koncertoplevelse.
Månedens menu er ungarsk gullaschsuppe med rosmarin brød. Dørene åbnes kl. 19.00 for spisende gæster.
Koncertbillet med spisning kan bestilles på Billetlugen. Følg venligst linket oppe til højre og vælg billet med menu.

Natklub JazzHouse After-Dark
med "Byens Bedste Fest"
Hver fredag og lørdag 24-05
Se videoer
After-Dark bordbooking:
jvb(at)jazzhouse.dk
Niels Hemmingsens Gade 10
DK-1153 København K