Curtis Stigers, popjazzens ukronede konge, indtager scenen i Copenhagen JazzHouse fem aftener i det tidlige forår. Den både underholdende og charmerende sanger og saxofonist, har en evne til at nå alle i salen med sin ukrukkede og venskabelige performance. Samtidig har han en af de sprødeste croonerstemmer, som både kan smyge sig blidt om lytteren og være rå. Timingen er helt eminent, også når han spiller live, og han har om nogen forstået at bygge bro mellem pop- og jazzscenen.

Siden pophittet  ’I Wonder Why’ fra 1991, som kickstartede Stigers professionelle løbebane med over to millioner solgte albums, har han smeltet utallige kvindehjerter. Han medvirkede på soundtracket til filmen ’The Bodyguard,’ hvilket gjorde ham til megastjerne, og fik musikverdenen til at nævne ham i samme åndedrag som Elton John, Bonnie Raitt og Eric Clapton.

Men Curtis Stigers vej ind i musikken gik via blues og jazz. Især jazz- og funklegenden Gene Harris fik betydning for Stigers. Harris tog en ung Stigers under sine vinger på den lokale jazzklub i hjembyen Boise i staten Idaho i det vestlige USA. Det blev også selvsamme Gene Harris, der gav Stigers lyst til at vende tilbage til jazzen, da han i 1995 inviterede sin nu berømte elev til at synge på sit album ’Down Home Blues.’ Herefter fulgte engagementer hos Toots Thielemans, Jimmy Scott samt Randy Brecker. Det åbnede vejen for Curtis Stigers første jazzalbum ’Baby Plays Around’ fra 2001. Siden er der kommet flere:’ Secret Heart’, ’You Inspire Me’, ’I Think it’s Gonna Rain Today’ og senest ’Real Emotional’.