KONCERTEN ER DESVÆRRE UDSAT OG BLIVER AFLØST AF PEE WEE ELLIS QUARTET. PUBLIKUM MED BILLETTER TIL JAMES MOODY BEDES HENVENDE SIG TIL BILLETNET ELLER BILLETLUGEN (DER HVOR BILLETTEN ER KØBT) FOR AT OMBYTTE BILLETTEN TIL PEE WEE ELLIS KONCERTEN ELLER FÅ PENGE RETUR.

Nogle husker den fantastiske stemning, James Moody pisker op med i sit virtuose spil og afsindige humør. Gennem sit vidunderlige showmanship kan han, som visse andre fra sin generation, få folk til at lytte til hvad mange vil kalde en utilgængelig musik. I virkeligheden er han meget avanceret i sin bebop, men ved sin optræden og repertoirevalg får han ethvert publikum til at overgive sig.

James Moody kom med Dizzy Gillespies orkester i 1946. I 1949 var han i Paris til den store jazzfest med Tad Damerons orkester, hvorefter han slog sig ned i Europa. Her indspillede han en række plader, som slog så meget igennem, at da han i 51 kom tilbage til Staterne, var han et stort navn.

1956 genoptog han samarbejdet med Dizzy Gillespie, og har med dennes kvintet gentagne gange besøgt Danmark.

Denne aften runder James Moody 85 år. Kunne man forestille sig en bedre gave end at blive akkompagneret af Danmarks pt. bedste jazztrio GinmanBlachmanHansen i et fyldt JazzHouse?

Positionen har trioen uden større sværdslag tilkæmpet sig ved slet og ret at spille en kvalitetsbevidst musik, som – på baggrund af et højt teknisk niveau – har været båret af en humor og frigjorthed kombineret med en seriøsitet og egentlig ekvilibrisme. De tre formår – bedre end nogen anden dansk jazztrio pt. – at forene seriøsitet med sjov og traditioner med fornyelse.

Kombinationen af Heine Hansens ekvilisbristiske spil på klaver, Lennart Ginmans henslængte spil på bas og Thomas Blachmans temperamentsfyldte spil på trommer gør trioen eminent.

Måden de tre på én gang kan tage afsæt i traditioner og standards og samtidig gør dem til deres egne – til levende organismer for øjnene af publikum – er bemærkelsesværdig.

Denne aften vil der blive talt til og fra både hjerne og hjerte, fordi der både bliver alvor og sjov, og fordi åbenheden over for fornyelsen er tilstede.

Read "James Moody is an American cultural treasure" by the music critic and editor Fernando Gonzalez in the press file.